Alle kan
bidrage når
rammerne
passer


siden 2020
Man får en rutine. Det kan lyde som en kliché, men der er noget at stå op til så.”
Hos Medvind kan socialt udsatte i kraft af det sociale frikort indgå i et arbejdsfællesskab og få skabt stabilitet i hverdagen med arbejde som cykelplejere.
Cykelvasken
En flad cykel med beskidt kæde er tung at træde. Din cykel kører bedst, når den er passet og plejet. Man bør smøre kæden og pumpe dækkene en gang om måneden. Hvis dækkene er for flade, bliver de hurtigere slidt op, og så er der fare for at de punkterer. Kæden holder længere, hvis den jævnligt bliver renset og får ny olie, så der ikke samler sig skidt i lejre. Særligt efter regnvejrsdage er det vigtigt at få pudset og smurt cyklen, da regnen vasker olien af.
Nyhedsbrev
Skriv dig op til Medvinds nyhedsbrev og få de nyeste opdatering angående samarbejder, produkter og meget mere.
Erhvervsabonnementer
Erhvervs-abonnementer
Få en cykel-shine, mens du er på arbejde. Bliv erhvervspartner hos Medvind. Så kommer vi ud på faste dage og giver cyklerne opfriskninger, mens medarbejderne er på arbejde. Så er det sjovere at tage cyklen på arbejde, og der skabes samtidig job til socialt udsatte.
“Wonderful Copenhagen er en arbejdsplads, der går op i bæredygtighed i mange lag og gerne vil bidrage til at flere udsatte kommer i job. Derudover værdsætter vi det store engagement vores ansatte udøver og ønsker at give dem en gode der letter deres vej til arbejde. Derfor ser vi stor værdi i at kunne tilbyde vores ansatte socialøkonomisk cykelvedligeholdelse”
“Wonderful Copenhagen er en arbejdsplads, der går op i bæredygtighed i mange lag og gerne vil bidrage til at flere udsatte kommer i job. Derudover værdsætter vi det store engagement vores ansatte udøver og ønsker at give dem en gode der letter deres vej til arbejde. Derfor ser vi stor værdi i at kunne tilbyde vores ansatte socialøkonomisk cykelvedligeholdelse”
om os hos Medvind
Sådan arbejder vi med verdensmål 8
FN’s verdensmål 8 handler om anstændige jobs og økonomisk vækst. Vi skal fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst samt fuld og produktiv beskæftigelse. Vi skal skabe anstændigt arbejde til alle.
I Medvind vil vi udvikle et nyt hjørne af arbejdsmarkedet, hvor der er plads til mennesker, der ellers er meget langt fra det almindelige arbejdsmarked. Det gør vi ved at bygge en rummelig og mangfoldig arbejdsplads med fleksible rammer. Her er der rum til dem, der har lysten til at bidrage positivt – det tror vi giver værdi for alle.
Det er en grundlæggende værdi hos Medvind at alle, der har lyst og kan, er velkomne. Det gælder uanset baggrund, udfordringer, køn, etnicitet, politiske holdninger eller de finurligheder, der gør dem til det menneske, de er. Det eneste, vi beder om, er en positiv indstilling.
Erhvervslivet og verdensmål 8
Se potentialet i Verdensmål 8 og gør din virksomhed fremtidssikker! Mange virksomheder er allerede i gang. Skal I være med? Dine kunder, medarbejdere og leverandører er optagede af det. Der er mange gode grunde til at øge fokusset på socialt ansvar.
Og det er måske i virkeligheden nemmere, end du tror. I de fleste virksomheder er medarbejderne omdrejningspunkt for den gode forretning. Det betyder, at du kan nå langt med fokus på Verdensmål 8. Det vigtigste er, at I vælger en indsats, der matcher kerneforretningen og kan gøre en forskel.
Donationer og sponsorater
Medvind er blevet skabt med uvurderlig hjælp fra virksomheder og fonde, der har haft viljen og troen på os.
Bliv frivillig hjælperytter
Bliv hjælperytter hos Medvind. Vi leder efter mennesker, der har lyst til at tage del i Medvind og give frijobberne en hjælpende hånd. Det kan være ved at gøre frijobbere selskab på gaden og hjælpe med at fortælle om konceptet. Det kan også være ved at køre rundt med madpakker i løbet af dagen eller hjælpe frijobberne med nogle af hverdagens udfordringer.
Hvis du har lyst til at høre mere, så ring eller skriv til Michael.

Arbejd som frijobber hos medvind
Bliv cykelplejer hos Medvind og tjen op til 20.000 kr. om året, uden at det går ud over din kontanthjælp eller andre sociale ydelser. For at blive frijobber skal du kunne benytte det sociale frikort. Det kan du, hvis du har en social problemstilling, er langt fra arbejdsmarkedet og har opholdt dig i Danmark i ni ud af de seneste ti år.
Der er mange fordele ved at arbejde som frijobber hos Medvind. Du får din løn udbetalt hver dag, du bliver en del af et fællesskab og du får et arbejde med faste rutiner. Du behøver ikke have kendskab til cykler i forvejen, da du bliver oplært af en af medarbejder i foreningen. Alle, der har lyst til at være en del af fællesskabet hos Medvind er velkomne.
